Bakkegårds Historie

Bakkegården Skafterupvej 131 Bisserup 4243 Rude 1936-1938.
Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.
Før udskiftningen lå gården i byen og bar navnet Strædegård, helt op i 1823 nævnes der i en forsikringspolice Hans Madsen Strædegård.
Det er omkring 1830 den flyttes ud fra den nordre side af Byvej til nuv. placering og her bærer den navnet Bankegård, på dette tidspunkt er det en fæster ved navn Niels Jacobsen der sidder på gården, han er samtidig skoleforstander ved Bisserup anneksskole.

Matr. 9 Bisserup by, Holsteinborg sogn

Fæstere/Ejere på Bakkegården
1) Niels Bertelsen og Maren Jensdatter er første kendte fæster par på
dengang Strædegård, hvornår fæstet startede er uvis, men det slutter ved
Niels Bertelsens død i 1720.

2) Hans Hansen bliver gift med enken Maren Jensdatter og overtager fæstet af Strædegård, efter Maren Jensdatters død bliver han gift med Karen Jensdatter og det bliver en søn der overtager fæstet i 1756.

3) Niels Hansen og Karen Pedersdatter, har fæstet frem til 1780.

4) Hans Madsens og 1 Ukendt, 2 Ellen Henriksdatter, har overtaget fæstet, og har dette frem til 1822.

5) Niels Jacobsen, det er i hans tid som fæster at gården udflyttes, i 1832 flytter Niels Jacobsen til Nyrup og fæstet ophører.

6) Jørgen Pedersen og Karen Larsdatter, har overtaget fæstet og har dette frem til Jørgen Pedersens død i 1853, fæstet overtages af enkens nye mand, en tjenestekarl fra Bjerge med samme navn Jørgen Pedersen.

7) Jørgen Pedersen og Karen Pedersen, i 1875 kommer Jørgen Pedersen ulykkelig af dage for egen hånd, en søn overtager i 1886.

8) Hans Jørgensen og Margrethe Jørgensen, det bliver dem der i 1886 køber gården fri af fæstet, i 1890 ses Karen Larsdatter som aftægtskone på gården.

9) Emil Jørgensen og Marie Jørgensen, køber gården i 1910, Marie Jørgensen er niece af Margrethe Jørgensen og kommer fra Vester Aaby på Fyn.

10) Henning Jørgensen der er søn af Emil og Marie Jørgensen overtager efter dem og det bliver også Henning Jørgensens søn der overtager.

11) Frede Jørgensen søn af Henning Jørgensen er i dag ejer af Bakkegård, jorden er solgt fra til Tangegård.

Kilde: Bisserup slægts og lokalhistoriske arbejdsgruppe ved Annette Andersen.

Tilbage