Chr. Dams cigarfabrik Skælskør


Før den nuværende 3 etagers bygning blev opført for tobaksfabrikant Christian Dam i 1915, lå der på denne plads
3 gamle huse som dengang blev revet ned.
I det hus der lå nærmest ved Algade nr. 9 var madam Husums beværtning, og i det næste hen mod broen,
havde fabrikant Dam, der oprindelig var bødker, et tobaksudsalg, og i det der dengang var nærmest ved broen,
havde Christian Elvstrøm sin manufakturforretning.
I det tidligere kornmagasin, som lå med langsiden til kanalen, og gavlen mod Algade, var der i denne gavl 2 butikker.
I den nærmest kanalen var fru Dørges modeforretning, og i den anden Jørgensens gartnerforretning.
Det gamle magasin blev bygget sammen med den i 1915 opførte nye bygning. I denne fik Christian Rasmussen efter
opførelsen beværtning i lokalet nærmest nr. 9, som blev overtaget af hans svigersøn, Ivan Frandsen i 1937.
Han havde den til 1949, da enkefru, Ellen Andersen overtog og senere nedlagde den. I lokalet er nu lokalkontor
for Sorø Amtstidende, redaktør Erling Lund Jørgensen.
I den næste butik har Christian Dam cigar og tobaksforretning været siden 1915.
Hans søn Aksel Dam er nu forretningens indehaver.
Den 3die butik var i 1915 frk. Emilie Hansens manufakturforretning, der overtoges af de nuv. indehaver Ove Vecht,
i aug. 1925.
I butikken til venstre for porten åbnede H. Schumachers efterfølger en barberforretning i 1916.
Schumachers svigersøn Christian Hansen, havde overtaget dennes forretning medens den var i Algade nr. 12.
I 1937 overdrog han forretningen til Poul Klüver.
I 1915 overtog Arne Bülow Olsen, butikken på hjørnet ved broen, til sit handelsgartneri. Det drives nu af hans enke
Anna Bülow Olsen og Niels Lawaetz

.    
  Chr. Dam i gennem tiden

Chr. Dam rev det halve af Medings kornmagasin ned i 1914 og byggede den nuv. rødstens bygning på hjørnet af Algade og kanalen.


Chr. Dams personale ca. 1920. ( Chr. Dam yderst th.)

Tilbage