Bavnegaards Historie

Bavnegaard Glænøvej 320 4230 Skælskør 1948.
Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.

Bavnegaard ligger på Glænø, der er forbundet med Sjælland ved en vejdæmning opført i 1881, før den tid kørtes der med hest og vogn gennem den cirka halve meter vand. Glænø er på 522 hektar og ret kuperet, øen hører til Ørslev sogn.
Bavnegaard var fæstegaard under Holsteinborg, fæsteren Rasmus Jensens datter, Rasmine, blev gift med Rasmus Christensen, som overtog fæstet.
Niels Christensen fødtes på gården i 1875. Han var gift med Olga, og han overtog gården efter sin far i 1919. Niels Christensen frikøbte gården i 1926, han døde i 1959. Sønnen Niels Christensen bestyrede Bavnegaard for sin mor, til han overtog den i 1966. Han er gift med Inger-Lise. Tilliggende jord er på 60 tønder land, der dyrkes med hvede og maltbyg, i stalden er der grise.
På en mark er der fundet rester af en lang­dysse på 13 meters længde, og i mosen er der klokkefrøer. Langdyssen er fredet.
Stuehuset er bygget år 1900, der er en længe fra 1600 tallet og to fra 1800 tallet. En ny svine­stald er opført i 1972, maskinhus i 1980, og der er kornsilo.

Kilde: Landsbrugs-Nyt.

Matr. nr. 6b Glænø, Ørslev sogn.

Fæstere/Ejere på Bavnegaard
1) Christen Christensen og Ane Jensdatter, fæster 1820 – 1823.
2) Rasmus Jensen og Maren Nielsdatter, fæster 1823 – 1875. Datter og svigersøn overtager
3) Rasmus Nielsen Christensen og Anna Rasmusdatter, fæster 1875 – 1919. Overdrager til søn
4) Niels Christensen og Olga Ingeborg Pedersen, forpagter 1919 – 1966. Niels køber ejendommen i 1926, han dør 1959, Olga driver ejendommen videre sammen med sønnen Niels.
5) Niels Peter Rasmus og Inger Lise Christensen, gårdejer 1966

Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Administrator og Knud Nielsen.

Tilbage