Kaperkaptajnen fra Toftegården
Corfix Nielsen blev født på Toftegården i 1772, Corfix tager som ung ud at sejle og det er også som matros at han i jun. 1799 ægter Birgitte Larsdatter i Frelsers sogn i København.
Det er først i 1800tallet han af Kongen får udstedt kaperbrev, dette bevirker at han lovmæssigt har lov til at opbringe fremmede skibe og overtager deres last, en art lovligt sørøveri.
Corfix Nielsens Chalup Speculationen (II) havde en besætning på 24 mand
og var udrustet med 4 kanoner.
Efter nogle år som kaper, hvor turen bringer ham over St. Croix, atter hjemkommet går han i kompagni med en købmand Holm inde fra Christianshavn.
I disse år er hans fader hjemme på Toftegården død og hans moder har giftet sig igen, da også hendes anden mand dør tidligt gifter Corfix Nielsens moder sig en tredje gang, dette ægteskab var aldrig lykkeligt og til sidst bliver de skilt, da manden næsten har drukket hele gården op, sælger Corfix alt hvad han ejer og i 1810 købe han Toftegården på Glænø.
Corfix Nielsen bliver kun 56 år gammel, han dør okt. 1828, det bliver hans søn der overtager Toftegården der således forbliver i slægten i mange år frem.
Kilde: Jørgen Rosenquist og Erik Petersen Skælskør.