(Tystofte nede til højre)
med to holme i.
Disse holme kaldtes tilbage i tiden “Rovborg”, og alt tyder på at der på dem har ligget en Ridderborg i fordums tid.
Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Karmeliterklosteret i Skælskør
skal være indviet af Ridder Anders Olufsen Saltense, Tystofte, i 1423, fordi han til klosteret havde skænket
nogle grunde, som han ejede i Skælskør. Dog har det næppe været til andet end en udvidelse af klosteret,
da dette rimeligvis har stået der længe før den tid. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltense
sig til Tystofte.
Hver af de to holme i søen var ikke større i omkreds end en bondegård i ældre tid. Den der lå længst ude i søen,
var 7-9 alen høj og omgiven med to rækker volde og grave. Inden for disse var der kun en lille plads, hvorpå der
stod et temmelig stort tårn, bygget af mørtel og utilhugne kampesten forneden, men længere oppe af kamp
og store munkesten.
Det var vel på størrelse med et almindeligt kirketårn på landet og havde meget svære og tykke mure.
Der var tilsyneladende ingen indgang for neden, men derimod en 5-6 alen fra jorden.
På voldene havde der stået palisader af 6-7 alen lange kløvede egepæle, der var ca. 1/2 alen tykke og havde
bindemærker to steder på hver til tværstykker; de var hverken tilhuggede eller høvlede.
Nogle stykker af dem fandtes lige nedenfor i søen, de den blev gravet ud ved en vandafledning.
På den lille holm har der været bygninger, som i omkreds svarede til en lille bondegård, fire små korte længer,
muret lige op på nogle store, flade sten.
Murene havde en tykkelse af højst 3/4 alen og bestod af mørtel, kamp og munkesten. Næsten alt var revet
ned i nyere tid og kørt til Tystofte.
Enhver gammel længe, bageovn eller skorsten, som blev revet ned i Tystofte, var fuld af munkesten mellem leret.
De gamle bygninger på holmene havde været som at fælles stenbrud for hele byen i tiden før udskiftningen,
hvor alt var fælleseje.
I tiden inden borgen blev revet helt ned fortalte en gammel ringer og graver fra Skælskør at den var beboet
af Natmandsfolk.
Disse folk var kedelflikkere, men noget værre tyvepak, der stjal som ravne af folks lam og kalve.
De spåede også folk og agerede troldfolk og var i hele deres færd noget rak.
Ved afledning af søens vand fandtes i den vestlige side resterne af en båd, klinkbygget og med trænagler.
Imellem holmen nærmest land og selve landet fandtes nogle tykke egepæle, der vel har været brugt til en
vindebro over graven.
Fra borgen førte en vej op til byen, og et lille stykke oppe har avlsbygningerne og smedjen ligget; alle bygningerne
har været af røde munkesten, muret i mørtel. Resterne måtte til sidst fjernes, da det var umuligt at pløje over dem.
Det var let at se hvor smedjen havde ligget, da der fandtes en masse slagger, der blev også fundet en del
jernskrammel både der og på borgpladsen. Der blev fundet et stort sværd, der var i det indgraveret ordet ” Niclas ”
og et våbenmærke af to mod hinanden vendende hjortetakker.
Kilde: Efter efterladte optegnelser af Chr. Jespersen Skælskør.