Knurrevanggårds Historie

Knurrevanggård Vedskøllevej 111 Vedskølle Skælskør 1936-1938.
Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.
Klik på billedet
Knurrevanggård er blevet udflyttet fra Vedskølle by omkring 1800tallet.

Den var en fæstegård under Basnæs Gods, men lå før på den søndre side af Vedskøllevejen hvorfra den blev flyttet ca.1870 til sin nuværende placering, denne flytning sker i forbindelse med noget jordsamling fra forskellige fæstegårde, ” Basnæs Mølle” og Tjørnbjerggård, samt det meste af Knurrevanggård jord for at dette kunne blive lagt sammen til Toftegård.

Første kendte fæster er Peder Hansen som afstår fæstet omkring 1817.
Rasmus Jensen og Dorte Hansdatter fæster 1817.
Historien fortæller at han satte en ære i at stille først når der blev kaldt til hoveriarbejde, samt stille med de bedste fodrede heste.

Han kommer en dag galt af sted på vej hjem fra Skælskør i hestevogn, han vælter med vognen og slår sit hoved og kommer sig aldrig over disse skader.
Det bliver hans datter Kirsten Rasmusdatter og svigersøn Jacob Nielsen der overtager fæstet.
Jacob Nielsen var helt anderledes end sin svigerfar, han var drikfældig og rå i sin opførsel over for tyende.

Matr. nr. 16c Vedskølle by, Tjæreby sogn.

Fæstere/Ejere på Knurrevanggård
Før flytningen af gården

1) Peder Hansen afstår fæstet ca. 1817.

2) Rasmus Jensen og Dorte Hansdatter, afstår fæstet til datter og svigersøn.

3) Jacob Nielsen og 1 Kirsten Rasmusdatter 2 Karen Mortensen overtager ca.1843 og afstår omkring 1870, hvor gården flyttes.

Efter flytningen af gården

4) Jørgen og Marie Nielsen overtager ca. midt i 1870erne, til søn ca. 1918.

5) Lars Peter og Kristine Nielsen, overdrager til søn 1955.

6) Hans Jørgen og Ella Nielsen, forpagter fra 1955 til 1962, til søn 1987.

7) Kaj og Yvonne Nielsen, overtager 1987, sælger ud af familien ca.1997, jorden bliver solgt til Vagn Pedersen Elmegård Lundby.

8) Holberg køber bygningerne.

9) Torsten Højager og Charlotte Nordhav.

Kilde: Kurt Kamp og Hans Jørgen Nielsen Skælskør .

TilbageAftægtshuset