Tranderupgaards Historie

Tranderupgaard Tranderupvej 62 Skælskør 1936-1938.
Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.
Klik på billedet

Tranderupgården var omkring 1830 fæstet af Jørgen Pedersen, og efter ham kom en ved navn ” Sevel ” han var hestehandler mere end han var landmand, så gården gik slemt i forfald inden han overdrog den til en tidligere forvalter fra Borreby, han var en dygtig mand der fik ordnet jorden samt ryddet denne for mange store sten og efter sigende også nogle stenaldergravkamre, han havde gården til omkring 1875-76 hvor han solgte til Chr. Jensen Ejlebæksgård i Smidstrup, og det var også ham der købte den fri af Borreby Gods.

Chr. Jensen solgte Tranderupgården til Christian Jespersen, der stammede fra Tyrekjærgård i Tystofte. Christian Jespersen drev gården frem til 1924 hvor hans søn Axel Jespersen overtog gården.

Kilde: Uddrag af Christian Jespersens fortællinger vedr. Tranderupgården.

Matr. nr. 1a Tranderup by, Boeslunde sogn.

Fæstere/Ejere på Tranderupgården
1) Mads Christensen og Maren Frederichdatter iflg. F.T. 1801.

2) Jørgen Pedersen fæstebonde omkring 1830.

3) Herman Erik Frederik Sevel og Louise Augusta Bruun iflg. F.T. 1840-1850.

4) Johan Frederik Lundsgård og Juliane Pedersen, iflg. F.T. 1860-1870.

5) Hans Peter Hansen og Laura Søeborg, iflg. F.T. 1880.

6) Kristen Jensen og Marie Pedersen, køber gården fri iflg. F.T. 1890 – 1901.

7) Christian Jespersen og Hanne Kirstine Pedersen ved, F.T. 1906 til 1924.

8) Axel Kragh Jespersen og Magda Karoline f. Kristiansen.

9) Ebba Kragh Jespersen.

10) Peter Hempel.

11) Svend Hugo Marius og Anna Jensen, enken Anna Jensen, til sin søn 1977.

12) Sten Hugo og Birgit Jensen til deres søn 2006.

13) Ebbe Sten og Lissi Leander Jensen.

Kilde: Jens Nyvang Andersen Skælskør.


Tilbage