Vestergade 5 Skælskør

Fra v. Sigrid Johansen, Aage Johansen, Robert Larsen, Hans Chr. Schmidt (lærling)


Slagterbutikken ejedes af Sigrid og Aage Johansen, som havde slagtehus på Sorøvej.
Forretningen leverede bl.a. kød til Skælskør Sygehus og Hotel Daneborg og fik i øvrigt bagt leverpostejer hos
bager Bruun – Bruuns Hjørne.

Hans Chr. Schmidt var i lære i forretningen og nogle gange skete der det, at øboerne fra Agersø og Omø ringede
lidt sent og bestilte varer. Ofte havde Skælskør-damperen forladt havnen. Så var gode råd dyre.
Op på cyklen “Long John” og ud til Lodsbroen, hvor “Skjelskør” jo passerede og så blev varerne kastet ombord,
mens damperen var i fart.

Efter Aage Johansens alt for tidlige død ( 38 år ) hjalp bl.a. Helmuth Karger (kom fra Aabenraa} til i forretningen
og det var da også ham, der overtog forretningen. (Han kom senere til slagterforretningen Vestergade 18).

Det var derefter Robert Larsen (udlært på Slagteriet), der – som den sidste – overtog forretningen.
Han kom fra “Slagteriudsalget” Nytorv og før fra “Slagteriudsalget”, Algade 24.

Foto og Kilde udlånt af : Villy Jensen Skælskør.

Tilbage