Oplysninger om beboerne på Tjørnbjerggård

1) Hans Rasmussen, første kendte fæster.

2) Niels Jensen og Sidse Andreasdatter.
Sidse Andreasdatter stammede fra Hyllebrinkgård på Glænø, hun var født 1777 og blev gift 1797 i Ørslev kirke med sønnen fra nabogården Helgensbjerggård Niels Jensen, der var født 1776.

Niels og Sidse boede som insidere hos hans mor og stedfader, indtil de i 1808, 6. april
overtog fæstet efter Hans Rasmussen af gaarden kaldet Tjørnbjerggård paa Magleby mark, hørende under Borreby Gods ved Generallietesmand Castenschiold.

Børn efter Niels Jensen og Sidse Andreasdatter:
1) Ole Nielsen 2) Ellen Nielsdatter 3) Kirsten Nielsdatter 4) Jens Nielsen 5) Margrethe Nielsdatter 6) Corfitz Nielsen 7) Andreas Nielsen 8) Caroline Nielsdatter 9) Bodil Nielsdatter 10) Birthe Nielsdatter.

Sidse Andreasdatter døde på Tjørnbjerggård 20. dec. 1822 og begraves 23. dec. 1822
fra Magleby kirke.

3) Niels Jensen og Bodil Hansdatter.
Niels Jensen giftede sig igen i 1823 med Bodil Hansdatter født 1798.

Børn efter Niels Jensen og Bodil Hansdatter:
1) Ole Nielsen 2) Hans Nielsen 3) Bodil Nielsdatter.

Niels Jensen døde på Tjørnbjerggård 17. nov. 1829 og begraves fra Magleby kirke 22. nov. 1829.

4) Rasmus Hansen og Bodil Hansdatter.
Den 31. mar. 1830 giftede Bodil Hansdatter sig med ny fæster Rasmus Hansen.
Den 6. feb. 1832 døde Rasmus Hansen kun 25 år gammel.

Børn efter Rasmus Hansen og Bodil Hansdatter:
Niels Tjørnbjerg født 16. august 1831.

5) Anders Hansen og Bodil Hansdatter.
I 1832 er der kommet ny fæster på Tjørnbjerggård, Anders Hansen født 1804
og stammede fra Eggeslevmagle, den 23. okt. 1832 blev enken Bodil Hansdatter på Tjørnbjerggård og den ny fæster gift i Magleby kirke.

Barn efter Anders Hansen og Bodil Hansdatter:
Marie Kirstine Andersdatter.

Anders Hansen døde på Tjørnbjerggård 25. jan. 1846 og begraves fra Magleby kirke 31. jan. 1846.

6) Niels Nielsen og Bodil Hansdatter.
Der kommer hurtigt en ny fæster, Niels Nielsen født 1814 i Ørslev sogn.
Den 14. aug. 1846 blev enken Bodil Hansdatter og den ny fæster på Tjørnbjerggård gift, det er således hendes 4 ægteskab.

Dette ægteskab var formodentlig barnløst.

Bodil Hansdatter døde på Tjørnbjerggård 15. maj 1856 og begraves fra Magleby kirke 21. maj 1856.

7) Niels Nielsen og Maren Hansdatter.
Niels Nielsen giftede sig 5. jul. 1856 med Maren Hansdatter.

Børn efter Niels Nielsen og Maren Hansdatter:
1) Ane Marie Nielsen 2) Lars Peder Nielsen 3) Hanne Sophie Nielsen.

Niels Nielsen døde 26. jan. 1871 og begraves 3. feb. 1871 fra Magleby kirke.

8) Christian Hansen og Maren Hansen.
Maren Hansdatter giftede sig 10. okt. 1873 med enkemand Christian Hansen 35 år gammel.

Børn efter Christian Hansen og Maren Hansen:
1) Lars Peder, 2) Christian Ludvig, 3) Niels, 4) Frederik, er børn af Christian Hansen og hans 1 kone.

5) Karen M. Christiansen, er barn af Christian Hansen og Maren Hansen.

I FT. 1901 står Christian Hansen som gårdejer og svigersønnen Hans Peter Jensen
som gårdbestyrer på matr. 12a. men det er ikke Tjørnbjerggård, men derimod Tværhøjgård, men så er der noget med matr. nr. for dette er 11e.

Kilde: Kirsten Gundersen Korsør og Erik Petersen Skælskør.

Tilbage