Nyregaards Historie

Nyregaard Slagelse Landevej 155 Sønderupsønder 4242 Boeslunde 1936-1938.
Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.
Nyregård Slagelse Landevej Sønderupsønder 4230 Skælskør.
Foto: Udlånt af Hans Pedersen Sønderupsønder.

Nyregård lå oprindelig i landsbyen Sønderup Sønder mellem Skovgård og Lundsbjerggård, gårdens marker var kileformet ud fra gården, hvad der kan ses på et gl. kort fra 1792 og således var den ikke en udflyttergård.
Gården er flyttet ud, måske efter en brand og derefter genopbygget uden for byen ca. 1870, senere renoveret og undermuret 1960-1963.
Første kendte fæster var Niels Hansen Lolle, som tidligere havde fæstet på Lundsbjerggård Sønderup Sønder.
Hans Jørgen Pedersen overtog halvdelen af gården i 1972 og resten i 1977.
På gårdens jord er der en gravhøj, som blev udgravet og undersøgt for år tilbage.

Kilde: Jens Nyvang Andersen Skælskør.

Matr. nr. 7a Sønderup by, Boeslunde sogn.

Fæstere/Ejere på Nyregaard
1) Niels Olsen Lolle, havde fæstet i 1746.

2) Peder Laursen og Sidsel Niels Lolle, han overtager i 1780, hvor han afgiver et fæstes på Øster Bøgebjerg, Sidsel Niels Lolle kunne være datter af Niels Olsen Lolle.

3) Niels Hansen Lolle og Sidse Niels Lolle, enke efter Peder Lauritsen iflg. FT. 1787, 1801, datter og svigersøn efter S.N.L. første ægteskab følger efter.

4) Ole Hansen og Gertrud Pedersdatter.

5) Albrecht Hansen og 1) Gjertrud Pedersdatter. 2) Inger Sidse Jørgensdatter, som havde været plejebarn på gården. 3) Sidsel Clausdatter, A.H. fæster 1810, samt oplysninger iflg. FT 1834 – 1850.

6) Lars Olsen og Sidse Clausdatter, enke efter A.H. nr. 5. iflg. FT 1880 – 1890.

7) Bodil Rasmussen.

8) Poul og Laura Pedersen overdrager til sønnen.

9) Hans Jørgen Pedersen.

Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Danske Gårde i Vestsjælland og Jens Nyvang Andersen Skælskør. samt Karen Andersen Kirkerup, og Ove Trosbjerg Petersens efterladte papirer.


Tilbage