Algade 4
Tidligere var der sidst i 1880erne Anders Mågers beværtning, der var kendt for sine stegte ål.
Hans svigersøn Christian Olsen overtog beværtningen efter ham og efter Christian Olsens død videreførte
hans enke den i flere år. Da hendes arvinger i 1928 solgte ejendommen blev beværtningen nedlagt
og den nye ejer omforandrede bygningen til 2 forretninger.
Her åbnede frk. K. Nymann en trikotageforretning og Alfred Viggo Rasmussen en farvehandel.
A. V. Rasmussen købte i 1931 ejendommen og lod den ombygge i 1942 hvorefter han tog begge butikker
i brug til sin farvehandel.
I 1965 overtager Jørgen Bülow Carstensen forretningen og driver den frem til juli md. 2003.
Billedet er malet af Knud Schollert i 1945 og udlånt af Jørgen Bülow Carstensen Skælskør , men motivet
stammer fra før 4 apr.1928 da det var der huset blev omdannet til farvehandel.