Teglværket er nok bygget og startet omkring 1865. Den første ejer var Rasmus Harboe, søn af præsten i Magleby.
Helt hvordan driften var dengang vides ikke, men i Eiler Larsens optegnelser beskrives arbejdet omkring 1870-80
således, man brugte hestekraft til at tømme vandet af Lergraven og har nok også brugt samme kraft til æltning
af leret, strygning af stenene har foregået med hånden, senere er jo så dampkraften og maskinerne kommet til.
Først i 1900 begyndte arbejdet kl. 6 om morgenen, der lød dampfløjten og den lød igen kl. 8.30. Så var det frokost
til kl. 9 hvor der blev spist med en dram til, igen kl. 10 blev der holdt en kort pause, hvor der kunne pustes ud og
drikke en tår hvidtøl, men der blev maskinerne ikke standset.
Kl. 12 lød fløjten igen, nu var det middag. Så gik folkene hjem for at spise og sove til middag, når så klokken var
13,30 begyndte arbejdet igen.
Der var en der ikke kunne holde pause. Det var fyrbøderen. Han skulle holde dampen oppe, han mødte også
noget før om morgenen.
Når man nåede frem til kl. 16 var der atter en kort pause, så gik arbejdet ellers frem til kl. 18 før det var fyraften.
Der arbejdes på akkord og lønnen var beregnet pr. 1000 sten, en dagløn kunne ligge omkring 2,50 kroner.
Det blev regnet for en meget god løn, da lønnen på gårdene på den tid lå omkring 1 kr. pr dag.
Når stenene skulle brændes blev de læsset på hjulbør og kørt ind i ovnen. Her blev de stablet på en bestemt måde,
så der var hulrum imellem, således at varmen kunne komme ind imellem dem.
Til sidst blev dørene muret til og fyringen kunne begynde. Over ovnene var en overbygning af træ med et gulv
af sten.
Det var herfra, at fyringen foregik.
Der skulle være varme på konstant. Derfor var der to fyrbødere; en om dagen og en om natten.
De kørte kullene frem på hjulbør fra en lade til et hejseværk som kunne få dem op på loftet over ovnene.
Herfra fyrede de så ned gennem loftet og ned i hulrummene mellem stenrækkerne i ovnen, det var her,
at ilden brændte.
Rasmus Harboe drev teglværket til sin død i 1896, hvorefter det blev ført videre af hans søn Hans Harboe,
der holdt det i gang til første verdenskrig 1915, der standsede driften på grund af kulmangel
og kom ikke i gang igen.
I 1917 købte tømrer Niels Møller Busk i Magleby teglværket til nedrivning. Der blev holdt auktion over
tømmeret og i 1918 blev den høje skorsten væltet og dermed var ca. 50 års teglværksdrift forbi.
Foto: Fra Niels Pedersens Erindringer.
Tilbage