Skælskørs Rådhuse

Rådhus nr. 3 på Gammeltorv
Foto: Udlånt af Skælskør Egnshistoriske Arkiv
I 1829 byggede man et nyt og større rådhus, det kom til at ligge på torvets vest side mod kirkemureren.
Det havde en retssal på 145 kvadratmeter og kontorer på 1 sal, i underetagen var der lejlighed for arrestforvareren
og 5 celler for fangerne, under taget var der yderligere 4 fangeceller.
Salen blev ikke alene brugt til retsmøder, men også til andre møder.
Skælskør Bank startede her i 1876 og havde kontordage her til 1890, salen blev endda brugt til baller
og danseundervisning, det var før Hotel Postgården blev bygget.
Efter grundloven 1849 fandt valghandlinger sted her, gamle billeder viser vælgerne (mænd) foran rådhuset
lyttende til kandidaternes taler.

Kilde: Skælskør en vandring i den gamle købstad, Johs. Lyshjelm og Erik Nielsen

Klik på billedetRådhus nr. 4 på Gammeltorv

Foto: Udlånt af Skælskør Egnshistoriske Arkiv

I 1896 opførte man det 4 rådhus tegnet af arkitekten F. C. C. Hansen omkring Gammeltorv, hvor råhuset blev
opført lå nogle boder til udlejning, de var overbefolkede og uhygiejniske og blev revet ned.
Fru Justitia højt over døren er udført af billedhuggeren Rasmus Harboe, der stammede fra Skælskør,
platterne på vægen symboliserer egnens næringsveje, i indgangen er indmuret tavler fra de to tidligere rådhuse.
I underetagen var politi og motorkontor, på første sal er retslokale og byrådssal.
Ved den vestlige ende er der en port ind til arresten, de to fugle er en alk og en ravn, det skulle henføre til
udtrykkene “fuld som en alk” og “stjæle som en ravn”.
Midt på pladsen står ” Pomonabrønden ” Pomona skal symbolisere egnens frugtbarhed,
Pomona er en romersk gudinde for havedyrkning og frugtavl.
Kunstneren er Johs. Bjerg, det lille anlæg med Pomona blev lavet i 1946.

Kilde: Skælskør en vandring i den gamle købstad, Johs. Lyshjelm og Erik Nielsen


Tilbage